Veteranlastbiler kan nu køre de nye studenter rundt i studenterugen

28. maj 2018

Fra den 1. januar 2019 ændres registreringsbekendtgørelsen, så det bliver lettere at køre eksamenskørsel i veteranlastbiler. For sommeren 2018 gives en generel dispensation, der undtager veteranlastbiler fra kravet om partikelfilter i miljøzoner, så de kan benyttes til eksamenskørsel med sommerens studenter.

Jeg glæder mig over, at vi kan fastholde den gode danske tradition, det er, når vores studenter i lastbil fejrer, at har de har fået studenterhuen i hus. Det er altid en fornøjelse, at se dem fylde gader og stræder hvert år til sommer. Jeg har længe kæmpet for, at få lavet reglen om, som forhindrede veteranlastbiler i at kunne køre de glade studenter rundt i byen, når huen var kommet på de unge mennesker. Det er derfor yderst positivt, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti nu ændrer reglerne, så studenterne permanent hvert år kan blive transporteret rundt i veteranlastbil i studenterugen.