Nyheder

  
  

De gør Danmark ære

En hilsen fra Dragonkasernen i Holstebro, hvor jeg i dag har haft den store ære på vegne af Folketingets forsvarsudvalg at byde velkommen hjem og tak for indsatsen til det danske kontingent, der har været udsendt til Irak det sidste halve år. Også tak til de mange pårørende, som denne udsendelse har berørt.

Hermed min tale ved dagens parade på Dragonkasernen:

Kære soldater!

Som medlem af Folketingets forsvarsudvalg og tidligere tjenstgørende i hæren som officer i mange år er det en stor ære for mig at sige nogle få ord her i dag i anledning af kontingents hjemkomstparade.

Først og fremmest vil jeg på vegne af forsvarsudvalget rette en varm tak til kontingentet for indsatsen i IRAK gennem et halvt år. Forsvarets internationale opgaver, herunder jeres træningsmission i på Al Assad Air Base i IRAK, er en vigtig del af Danmarks aktivistiske udenrigs- sikkerhedspolitik, hvor vi aktivt yder vores bidrag til at fremme fred, frihed og folkestyre uden for landets grænser. Som et fremskudt forsvar af Danmarks interesser og afgørende grundlæggende værdier.

Jeres professionelle og dybt respekterede indsats er ikke alene med til at gøre en forskel i missionsområdet. For det har i gjort! Jeres indsats styrker også Danmarks generelle omdømme ude i verden, som en nation man kan regne med, når det brænder på og et ustabilt område skal stabiliseres.

Som det også fremgår her ved paraden er jeres kontingent, DANCON OIR 8 sammensat af bidrag fra en række regimenter og andre dele af Forsvaret. Herunder Jydske Dragonregiment, Trænregimentet, Føringsstøtteregimentet, Efterretningsregimentet, og Ingeniørregimentet. Dertil kommer tolke samt enkeltpersoner fra stabe og kommandoer.

Jeg er også glad for at se, at kontingentet inkluderer et bidrag fra vore nære allierede i NATO, Estland, Letland og Litauen. Der er stærke bånd mellem Danmark og de baltiske lande, der i mange år har haft et tæt samarbejde om at løse internationale opgaver. Og fremadrettet vil båndene på tværs af Østsøen blive styrket endnu mere omkring en nødvendig styrkelse af NATOs kollektive forsvar mod truslen i Øst. 

And now, I will say a few word in English in order to address the participating soldiers from Estonia, Latvia and Lithuania: On behalf of the Danish Parliament, I want to greet you and thank you warmly for your outstanding effort in IRAK together with your Danish colleagues. I am proud of the very close and friendly relations between Denmark and the Baltic States. I wish you the best of luck in the future. Thank you!    

Kære soldater: Jeres udsendelse har undertiden været en barsk oplevelse. Men I har løst opgaven til UG i kraft af professionalisme, en god holdning og sammenhold på tværs i jeres kontingent. Sådan skal det være! Tak for denne indsats. Jeg vil også gerne sende en venlig og taknemlig tanke til jeres pårørende, der har lidt afsavn i et halvt år. Tak for jeres opbakning til soldaterne!

Nu kan I komme hjem og igen tage vare på jeres familie og venner. Og det er vigtigt her i livet!

Afslutningsvis vil jeg på vegne af Folketinget rette et STORT og DYBFØLT TAK for jeres indsats i IRAK. Held og lykke med jeres videre tjeneste og tilværelse. I gør Danmark ære!

 

 

  

Transportpolitisk åbningsdebat

Tak for en god og saglig debat ved den transportpolitiske åbningsdebat i Industriens Hus mandag den 21. september 2015. Tak for gode argumenter og forslag fra konferencens mange deltagere. Herunder vedr. Langsigtet Helhedsplan for trafikale investeringer, vedligeholdelse af veje, bedre sammenhæng og…
LÆS MERE

National flagdag

Lørdag den 5. september var der national flagdag til ære for Danmarks udsendte personel. Dagen markeredes landet over. Selv deltog jeg i eftermiddagens mindegudstjeneste i Holmens Kirke samt den efterfølgende parade på Christiansborg Slotsplads og Folketingets reception for deltagerne. Mit budskab var klart: God flagdag…
LÆS MERE

Grundlovsmøde 2015

Fredag den 5. juni deltog jeg i to Grundlovsmøder i henholdsvis Karup og Viborg.

Grundlovsdag er i sandhed en festdag. En festdag, hvor vi med glæde og stolthed hejser Dannebrog landet over. En festdag, hvor vi fejrer Grundloven, det danske folkestyre og – ikke mindst - vores FRIHED. Jeg vil endda gå så langt…

LÆS MERE

Revision af vandløbsloven

Pressemeddelelse den 22/5-15

Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at foretage en revision af vandløbsloven, så det fremgår tydeligt, at lovens formål er at aflade vandet. Beslutningsforslaget blev behandlet…

LÆS MERE

Lokalpolitikere fra Silkeborg på Borgen

Torsdag den 21. maj fik jeg sammen med min MF-kollega, Mads Rørvig, besøg af Silkeborg Kommunes Plan-, Miljø- og Klimaudvalg med udvalgsformand Jarl Gorridsen i spidsen. Udvalget fik en rundvisning i folkestyrets store domicil. Desuden blev det til en god snak om emner af interesse for Silkeborg Kommune,…
LÆS MERE

Fokus på danmarkshistorien i Viborg

Det var glædeligt, at Kulturminister Mette Bock tog imod min invitation til  at besøge Viborg Museum og Viborgs historiske bydel omkring domkirken. Her blev vi orienteret om de visionære planer om etablering af et museum med stor national slagkraft og med fokus på Viborg tusindårige hovedrolle omkring kongemagt, kirkemagt,…
LÆS MERE

Besøg hos Københavns Lufthavn

Onsdag den 13. marts besøgte jeg Københavns Lufthavn for at drøfte den nedgradering, som flypassager til/fra provinsen har oplevet i de seneste uger som følge af flytningen af indenrigsafgange fra Terminal 1 til Terminal 2/3. Jeg har tilladt mig, at rejse problemet i klare vending. Til min glæde kunne…
LÆS MERE