Kristian Pihl Lorentzen

Folketingskandidat i Viborg

KØRESKOLEELEVEN FØR SYSTEMET

15. januar 2019

Venstre foreslår kørekortspakke – Mennesket frem for systemet!

Venstre præsenterer i dag en kørekortspakke, der skal sætte den enkelte køreskoleelev før systemet. For vi vil ikke acceptere, at unge køreskoleelever alt for ofte oplever ventelister på aflæggelse af køreprøver. Og vi vil heller ikke acceptere, at sagsbehandlingstiden for indlevering af kørekortsfornyelse ofte trækker ud. Det skal være slut med at vente uge efter uge og måned efter måned på en køreprøve.

Vi vil sætte mennesket før systemet. Derfor foreslår vi bl.a. en prøvegaranti ved aflæggelse af den praktiske køreprøve. Konkret ønsker vi, at der ved lov udstedes en garanti for, at køreskoleelever senest 14 dage efter beståelse af teoriprøven har mulighed for at gennemføre den praktiske køreprøve ved det enkelte prøvested.

Samtidig foreslår vi, at hele opgaven vedr. køreprøver og administration af kørekort bliver flyttet fra Rigspolitiet over til Færdselsstyrelsen. Derved kan vi også aflaste politiet, så politiet kan koncentrere sig om mere rent politifaglige opgaver.

Læs mere her.