Fokus på danmarkshistorien i Viborg

Det var glædeligt, at Kulturminister Mette Bock tog imod min invitation til  at besøge Viborg Museum og Viborgs historiske bydel omkring domkirken. Her blev vi orienteret om de visionære planer om etablering af et museum med stor national slagkraft og med fokus på Viborg tusindårige hovedrolle omkring kongemagt, kirkemagt, retsvæsen og Reformationen. Ministeren udtrykte begejstring for dette projekt, som jeg selv ser frem til at følge og bakke op. Der skal lyde et tak til ministeren for en dag i godt selskab.