Valgkamp i København

16. november 2017

Kommunalvalgkampen er for alvor i gang. I lørdags var jeg kørt til København for at hjælpe mine brave partifæller Peter Fjerring og Caroline Stage med deres valgkamp.

Først drog jeg til valgkamp på Frederiksberg, for at give en hjælpende hånd til min gode ven, Peter Fjerring, der er opstillet til kommunevalget på Frederiksberg. Også min gode MF-kollega Jan E. Jørgensen kæmper her. Peter er en dygtig, seriøs og hårdtarbejdende mand, som folk på Frederiksberg roligt kan sætte deres kryds ved til kommunalvalget den 21. november.

Dernæst gik turen til Nørreport, hvor jeg kæmpede side om side med Caroline Stage - også kaldet "Den Blå Kost", der skal genvælges til borgerrepræsentationen for Venstre. Caroline har ydet en formidabel indsats de seneste fire år, og hun er nu klar med nye mål til forbedring og udvikling af hovedstaden. Herunder kræver Caroline opgør med de kriminelle bander, bedre fremdrift i trafikken og bedre anvendelse af københavnernes skattekroner via et opgør med det nuværende bureaukrati og frådseri. Stem personligt på Caroline Stage.

Det var en dag præget af god stemning, godt vejr og godt samarbejde med mine partifæller vores blå venner i K og LA.

Jeg vil personligt opfordre til, at man stemmer på Peter Fjerring og Caroline Stage.