Et nyt folketingsår er skudt i gang

Det var nu endelig blevet tirsdag d. 3. oktober. Som det står skrevet i Grundloven, så starter et nyt folketingsår den første tirsdag i oktober kl. 1200. Det betød også, at det var en højtidelig og festlig dag på Christiansborg.

Som præsidiemedlem så jeg meget frem til at modtage den kongelige familie på den store trappe og derefter ledsage kronprinsessen til området bag den kongelige loge. Statsministeren leverede en fremragende åbningstale, om den positive udvikling vi er i gang med i Danmark. Det var en fornøjelse at mødes med alle mine gode kolleger igen efter fire måneders lovgivningspause (ikke at forveksle med ferie). Dertil kom åbningsgudstjenesten i Christiansborg Slotskirke med prædiken af biskoppen fra Viborg Stift. Åbningen af Folketinget er altid en festlig dag, og i år var ingen undtagelse.

Vil du vide mere om et præsidiemedlems rolle ved Folketingets festlige åbning, kan du se med herover.