Præsidiet i Finland

7. december 2017

Den 6.-7. december drog Folketingets Præsidie til Finland. Her overværede vi en smuk og værdig højtidelighed på Heltekirkegården i Helsinki. I samarbejde med det det finske parlament rejste præsidiet, på vegne af Folketinget, en mindesten til ære for de 1000 danske frivillige i Vinterkrigen mod russerne 1939-1940. Det var rørende at hilse på de finske veteraner fra dengang, der i dag mødte frem for at deltage i ceremonien. Provst Ejgil Bank Olesen fra Holmens Kirke samt fanebærer Ib Ketler medvirkede også i ceremonien.

Derudover besøgte vi det finske parlament i Helsinki. Som i kan se på billedet, havde vi en inspirerende politisk rundbordssamtale med repræsentanter fra alle de finske partier og det finske præsidium.

Der skal lyde et tak til finnerne for deres store gæstfrihed.