Feltbesøg med fokus på kabler

Stor tak til Erik Kønigsberg og Klaus Møller for det særdeles interessante virksomhedsbesøg den 8/8-16 hos B.E. CableCon på Lundvej i Viborg. Her produceres kabler i alle størrelse og tykkelser til bl.a. vindmøller fra Siemens og Vestas. Den specialiserede produktion af høj kvalitet og med stor fleksibilitet leveres af omkring 70 dygtige medarbejdere. 

Virksomheden startede for blot 9 år siden i 2007 og har siden vokset sig stærk og konkurrencedygtig i store dele af verden - og med en forventet årlig omsætning på 80 millioner kroner i 2016. Fantastisk blot indsats og resultat. Lad os få mere af den slags. Transportmæssigt kommer der 40 lastvognstog om ugen til/fra virksomheden, der havde et meget klart budskab til undertegnede transportordfører: Sørg for bedre veje til Viborg!