Energiministeren på midtjysk visit

Pressemeddelelse den 26/4-16

Mandag d. 2. maj 2016 står i energipolitikkens tegn her i landsdelen. Energiminister, Lars Christian Lilleholt, har nemlig takket ja til at besøge en række midtjyske energi- og forsyningsprojekter i regionen. Ministeren bliver under besøget ledsaget af det lokale V-folketingsmedlem, Kristian Pihl Lorentzen.

-Jeg er meget glad for, at energiministeren har takket ja til min invitation om at besøge midtjyske virksomheder med energipolitiske relationer, så han kan få syn for sagen og få direkte indsigt i deres daglige udfordringer, udtaler Kristian Pihl Lorentzen, som er medlem af Energi- Forsynings- og Klimaudvalget.

Programmet for ministerens besøg

09.15-10.15: Besøg hos Energi Midt i Silkeborg, Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg.

Fokus på effektiv forsyning af el og bredbånd.

Deltagere: Formand og direktion, Energi Midt.

11.00-12.30: Besøg hos Gudenåcentralen i Tange, Bjerringbrovej 54 Tange, 8850 Bjerringbro.

Orientering om nyt projekt vedr. produktion af 100 pct. grøn fjernvarme ved hjælp af vandkraft, varmepumper og vand fra Gudenåen.

Der serveres en let frokost i sidste del af mødet.

Deltagere: Gudenåcentralen, Bjerringbro Varmeværk, Ans Kraftvarmeværk og Energi Midt.

13.15-14.30: Besøg hos Hedeselskabet i Viborg, Klostermarken 12, 8800 Viborg.

Fokus på Hedeselskabets engagement i grønne energiprojekter.

Deltagere: Hedeselskabet

15.15-16.30: Besøg hos Energi Viborg, Bøssemagervej 8, 8800 Viborg.

Drøftelse af rammerne for udnyttelse af overskudsvarme (Apple).

Deltagere: Bestyrelse og direktion, Energi Viborg. Borgmester og byrådsmedlemmer.