Pihl sætter fokus på brint i transporten

Tirsdag den 3. januar 2017 er brinten i fokus når Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen og direktør for Partnerskabet for brint og brændselsceller, Tejs Laustens kører rundt i landsdelen i en brintbil og aflægger besøg ved Nel Hydrogen, Energibyen Skive og AU Foulum. Formålet med besøgene er at give Kristian Pihl et dybere indblik i, hvordan brintteknologien kan bidrage til at sikre en grønnere transport i fremtiden.

Kristian Pihl Lorentzen uddyber: ”Brændselsceller er takket være den teknologiske udvikling blevet langt mere effektive og billigere i de senere år. Det skal vi udnytte og blive klogere på, så vi i fremtiden også udnytter denne mulighed for en effektiv, billig og grønnere transport. Jeg ser meget frem til at få mere indsigt i disse muligheder”.

 

Besøgsprogram:

Kl. 10.30-11.50: Nel Hydrogen, Industriparken 34B, 7400 Herning.

Kl. 13.00-14.30: Energibyen Skive, Rådhuspladsen 2, 7800

Kl. 15.15-16.00: Institut for Ingeniørvidenskab AU, Blichers Alle 20, 8830 Tjele

 

Pressen er meget velkommen til at medvirke ved de enkelte besøg.