Flere togstrækninger i Midt- og Vestjylland kommer i udbud

Som transportordfører glæder det mig utroligt meget, at regeringen (V, LA og K) fik i sidste uge opbakning fra et bredt politisk flertal (DF, S, RV, ALT og SF) til at udbyde flere strækninger, når den nuværende togtrafik i Midt- og Vestjylland skal genudbydes.

Her følger de væsentligste punkter fra aftalen:

-       Togdriften til det kommende storsygehus i Gødstrup optimeres - med forbindelse direkte til Aarhus.

-       Der er fortsat et antal direkte daglige togafgange mellem Nordvestjylland og København - et vigtigt krav fra Venstre.

-       Regulariteten (tog til tiden) styrkes.

-       Mulighed for genetablering af togstandsning på fem nedlagte stationer mhp. at understøtte en positiv lokal udvikling - et vigtigt krav fra Venstre.

-       Overordnet er det vigtigt for V, at vi i kraft af dette genudbud får konkurrence til gavn for både passagerne og skatteyderne. Målet er at få en samlet set bedre togdrift for de rådige midler.  

Hvis du ønsker at læse hele aftaleteksten, kan du gøre det her.