Feltbesøg i Nordsjælland hos borgmester Steen Hasselriis

Stor tak til borgmester Steen Hasselriis, Halsnæs Kommune for dagens inspirerende møde på rådhuset i Frederiksværk. Der hersker ingen tvivl om de nordsjællandske kommuners trafikale prioriteringer: Frederikssundmotorvejen, Hillerødmotorvejen og bedre togdrift på Kystbanen. Tak for de stærke og saglige argumenter. Og tak for at der prioriteres lokalt fremfor, at der præsenteres en alenlang ønskeliste. Nu er udfordringen at finde finansiering og råderum på den store klinge. Man kan nemlig ikke sælge skindet før bjørnen er skudt.