Alsang i Folketinget

I dag havde vi debut på et nyt tiltag i Folketinget. Som noget nyt er der blevet indført alsang en gang om måneden for alle folketingsmedlemmerne og de ansatte på Christiansborg. Som medlem af Folketingets Præsidium har jeg været med til at foreslå dette nye fremragende tiltag. Der var stor tilslutning og sangglæde blandt de fremmødte folketingsmedlemmer og ansatte i Folketinget. Jeg mener, det er vigtigt, at vi med alsangen ’kan løfte stemningen’. For når vi har sunget et par sange, kan vi gå derfra være klar til at kaste os over dagens opgaver med fornyet energi. Med alsangen kan vi være med til, at snakke mere på tværs af partier – også når det ikke handler om politik. Når en sådan mængde af medlemmer og ansatte synger ”en rose så jeg skyde” lyder det nu flot, hvis jeg selv skal sige det. Også Bertels julesang på melodien ”på loftet sidder nissen med sin julegrød”, blev sunget blandt de fremmødte.