10 år i jobbet som Venstres transportordfører

Jeg kan i dag fejre, at for præcis 10 år siden pådrog jeg mig jobbet som transportordfører for Venstre. Jeg er stolt over, at jeg i 10 år har varetaget lige netop dette ordførerskab. Denne uhyre vigtige post er et tillidserhverv, som tildeles af Venstres folketingsgruppe.

Jobbet som transportordfører har bragt mig rundt i alle dele af landet på forskellige feltbesøg. Disse feltbesøg er i min optik helt afgørende for at løse opgaven som transportordfører på en virkelighedsnær måde, hvor man får kendskabet til de lokale trafikale udfordringer overalt i vores dejlige land. Man kommer ud og ser realiteterne og får gode og vigtige inputs fra både borgere, organisationer og erhvervslivet.  

Jeg kan garantere, at transportpolitik er omgærdet med stor interesse og forventningerne til trafikale investeringer er relevante og store mange steder.

Jeg glæder mig særdeles også over det gode samarbejde, der er med de øvrige partiers ordførere og med skiftende transportministre. Der hersker en ganske særlig gensidig respekt og samarbejde inden for dette område, noget som jeg værdsætter.

Kort sagt brænder jeg for mit område, og der er ingen tvivl om, at det er verdensbedste ordføreropgave. Jeg tager 10 år mere på posten, hvis gruppen og vælgerne ønsker det.